Ã…rets gave - siden 2001


På kredsens generalforsamling i 2000 blev det vedtaget at indføre "Årets gave for særlig indsats i kredsen". Gaven skal gå til et kredsmedlem som i årets løb har ydet en særlig indsats i kredsen.

Tidligere modtagere

Klik her for at folde alle sektioner ud, eller klik på de enkelte sektioner for vise/folde ud enkeltvis.

Klik for større foto

2023- Lise Juul Andersson

Ã…ret gave 2023
I år gives den til en person som har ydet en ekstraordinær indsats til gavn for klubben og dens medlemmer.
Vi kom i den situation at vi stod uden nogen, der kunne arrangere og stå for de allerede programsatte LP og rallyprøver. Her tilbød denne person at stille sig til rådighed, dette på trods af at hun ikke kendte noget til dette område på nogen måde.
Hun har gjort et stort stykke arbejde med at sætte sig ind i regler, hundeweb og planlægning, arrangere udstyr, personale mm. Samt deltage på pladsen med optagning og nedtagning af baner og være til stede under alle arrangementerne.
Derudover har denne person ydet et stort stykke arbejde med kredsens regnskab, hvilket er en ganske tidskrævende, og til tider utaknemmelig, opgave.
Derfor vil Året gave ’23 gå til
Lise Juul Andersson.


2014 Anna Pettersson

Klik for større foto

2014 Anna Pettersson


Anna Pettersson har ydet en stor indsats i kredsen med arrangering af hundeferien, som finder sted hvert andet år. Anna overtog dette arbejde efter Susie Pedersen, der startede den gode tradition tilbage i 2001. Anna har for kredsen arrangeret fem hundeferier fra 2006 og til i dag. Først på Langeland, mens de seneste fire har været på Helnæs Campingplads.

Hundeferien er et anderledes tilbud til alle DKK-medlemmer. Her er plads til alle, uanset niveau, alder og størrelse, og det er en fornøjelse at se så mange hundeentusiaster på samme sted og med samme hensigt; en god uge i hundenes tegn!

At arrangere hundeferie er et stort arbejde, der kræver overblik, når der både skal koordineres, arrangeres og tages ansvar for, at alle deltagere hygger sig, samtidig med at der også trænes lydighed, rally, agility, spor og tricks.

En stor tak skal lyde fra Kredsens bestyrelse til Anna Pettersson, som har påtaget sig dette store arbejde. Vi håber, at du vil fortsætte med at stå i spidsen for kredsens hundeferie mange år frem.